Forsikringer
Find den forsikring, som passer til dine behov
Her får du et samlet overblik over, hvad vi kan tilbyde dig af privatforsikringer.
Populære forsikringer
Når du vælger at få en hund, er der flere ting, som du skal være opmærksom på. Vi har her samlet en tjekliste, så du og din hund kan komme godt fra start.
At have hund giver mange glæder og positive stunder, men der medfølger også et stort arbejde og ansvar i forbindelse med pasning, pleje og træning af hunden. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad det kræver at have hund samt nøje overvejer, om du kan opfylde hundens behov for aktivitet og samvær. Det er selvfølgelig vigtigt at finde en hunderace, som passer til dig og din familie.
Dyrenes Beskyttelse har samlet 7 spørgsmål, som du bør stille dig selv, før du anskaffer en hund – find spørgsmålene her.
Når du har besluttet dig for at købe en hund, er det vigtigt at overveje, hvilken hunderace, der passer bedst til jeres families livsstil. Med mere end hundrede hunderacer at vælge iblandt kan det være en svær proces at finde den rette, for hunderacer er forskellige i temperament, pelspleje, størrelse og udseende. Derfor bør du sætte dig grundigt ind i hunderacernes forskelligheder.
Hvis du vælger en blandingsrace hund, skal du være opmærksom på, at det kan være sværere at forudsige, hvordan en blandingshund kommer til at udvikle sig.
Når du har fået din nye hundehvalp, kan det være en god idé at tage fri nogle dage, så hunden kommer godt på plads og kan føle sig tryg i sit nye hjem. Vær opmærksom på, at en hvalp skal være 8 uger, før den må tages fra sin mor.
Vi har listet nogle punkter, som er gode at få styr på fra start:
1. Hundeforsikring
Det er vigtigt, at din hund er forsikret. Hunden skal som minimum have den lovpligtige ansvarsforsikring. Den dækker de skader, som hunden forvolder på andre personer, deres ting eller dyr. Derudover kan du f.eks. tilvælge en hundesygeforsikring og få adgang til online dyrlæge via iVet inkluderet. Så kan du og familien altid få svar på jeres spørgsmål, hvis hunden er kommet til skade. Læs mere om hundeforsikringen eller ring til os på tlf. 98 98 98 98.
2. Sundhedsundersøgelse og vaccination
Når din hundehvalp er mellem 8 og 12 uger, skal den til sin første sundhedsundersøgelse hos en dyrlæge. Her vil hunden blive vaccineres og få ormekur, hvis de ikke har fået det hos opdrætter.
Med en vaccination kan du beskytte din hund mod smitsomme sygdomme, som bliver udsat for i naturen eller i kontakt med andre hunde. Din hund bør vaccineres første gang, når den er 8 uger.
3. Registrering i hunderegistreret
Hunden skal være chippet eller tatoveret og registreret i det landsdækkende hunderegister før den er fyldt 8 uger. Når den er fyldt 4 måneder, er det desuden et krav ifølge hundeloven, at din hund bærer halsbånd med ejers fulde navn og adresse. Læs mere hos Dansk Hunderegister.
4. Hvalpetræning
Det er en god idé at gå til hvalpetræning, så din hund lærer at omgås andre hunde og mennesker samt bliver trænet i lydighed m.m. Du kan allerede starte på hvalpetræningen, når hvalpen er 10-12 uger gammel.
Hos os kan du nemt sammensætte en hundeforsikring med fleksible dækninger, så din hund har de bedste forudsætninger for at blive godt forsikret. Hvis du tilvælger hundesygeforsikring får du automatisk adgang til online dyrlæge.
Hvad synes du om artiklen?
Nyhedsbrev
Få årstidens tips og rådgivning til at passe på dine ting, dig selv og dem du holder af. Ingen reklame, bare gode råd som er lige til at gå til, når du har brug for det.