Job og karriere

Hos Forsia Forsikring er mulighederne mange. Vi er på en vækstrejse og har høje ambitioner for fremtiden og for hinanden.

Vi ønsker at give kunderne en af branchens bedste kundeoplevelser bl.a. gennem en særlig god kundeservice, hurtig skadebehandling og de bedste kundevendte digitale løsninger i forsikringsbranchen. Det kræver, at vi spiller hinanden gode og arbejder sammen om at nå i mål. Det gør vi gennem et stærkt fællesskab og en kultur, der tager udgangspunkt i, at hos os er du aldrig alene.

Trivsel og arbejdsglæde

Medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde er alfa og omega. At du er glad og motiveret, er for os et vigtigt fundament for, at du kan udvikle dine kompetencer og nå i mål med dine opgaver. Hos Forsia Forsikring tager vi ansvar for hinanden, giver et skulderklap eller en highfive til kollegaen, som har gjort et godt stykke arbejde, og vi giver en hjælpende hånd, når der er behov for det. For der skal være en sund balance mellem arbejdsliv og fritid. På den måde sikrer vi, at du og dine kollegaer er dedikerede omkring at yde en ekstra indsats og skabe de bedste resultater i fællesskab. Vi arbejder løbende med kultur, arbejdslyst og trivsel, og medarbejderne kvitterer heldigvis med høje score på den årlige temperaturmåling.

Uddannelse og udvikling

Vi gør en stor indsats for at finde de rigtige medarbejdere. Som medarbejder hos os, er det vigtigt, at dine kompetencer bliver brugt og udviklet – og vi prioriterer din uddannelse og træning, så du hele tiden er up-to-date. Samtidig har vi altid forventninger om, at du bidrager og er en del af kulturen i huset. Derfor skal du også selv være med til at skabe din hverdag.

Vil du være med på holdet?

Du bliver en del af et team med omkring 180 medarbejdere på en attraktiv arbejdsplads med forskellige lokationer. Vi har afdelinger i Aabenraa, Odense, Esbjerg og København. Hos os er der styr på forholdene – god pension, fælles frokostordning, sundhedsforsikring og en masse andre gode fordele.

Mennesker møder mennesker

Vi har et mål om at levere en særlig god kundebetjening. Dette opnår vi bl.a. gennem personlig kontakt med vores kunder. Uanset om kontakten er via telefonen, online, digitalt eller fysisk møde, så er det formidlet af mennesker til mennesker. Vi værner om oplevelsen af ”aldrig alene”, både mellem hinanden og over for vores kunder, fordi det giver tryghed. Lige som vi gerne udfordrer det eksisterende, så længe det er til fordel for vores kunder.

Se mere om Forsia Forsikring

Vores logo viser hvem vi er

Mærket er en visuel præsentation af 2 individer, der altid tager sig af hinanden og altid står sammen. Dermed symboliserer det vores leveregel ”hos os er du aldrig alene”. Det er den måde, vi vil agere med hinanden på, og sådan vi lykkes med at give vores kunder en særlig god kundebetjening.

Navnet Forsia Forsikring er en sammentrækning af ”Forsikring for alle”, og kommer fra vores strategi om at levere forsikringer for alle, i hele landet, hele livet.

Lær os bedre at kende

Værd at vide

Du finder alle vores ledige stillinger her. I stillingsopslaget er angivet, hvordan du sender din ansøgning til os.

  • Du får en bekræftelse, når vi har modtaget din ansøgning.
  • Efter endt ansøgningsfrist gennemgår vi ansøgningerne og kalder relevante kandidater til samtale.
  • Normalt afholder vi 2 samtaler. Ved den første samtale skal vi blot ”kigge hinanden an”. Mens den anden samtale indeholder test og mere uddybende samtale.
  • Herefter beder vi normalt om et par referencepersoner.
  • Hvis du får jobbet tilbud, vil forløbet blive afsluttet med lønaftale og kontrakt.
  • Alle ansøgere får besked, så snart forløbet er afsluttet

Du skal føle dig velkommen, når du starter hos os. Derfor sørger vi for, at du får et introduktions program, der sikrer, at du kommer godt i gang, får mødt dine kollegaer og får oplæring i systemer, opgaver m.v. Og bare rolig, der er masser af søde kollegaer til at guide dig undervejs.

Se mere om behandling af persondata og persondatapolitik her.

Ud over at du bliver en del af et team, hvor samarbejde og hjælpsomhed er hverdag, og hvor smilet kommer let, så har vi også en række personalegoder.

Du får kantineordning med sund mad hver dag, fitnessrum, sundhedsforsikring, festlige arrangementer, attraktiv pensionsordning og gode priser på dine egne private forsikringer.

Ja, vi har løbende praktikanter. Hold øje med nye praktikmuligheder her.