Forsikringer
Find den forsikring, som passer til dine behov
Her får du et samlet overblik over, hvad vi kan tilbyde dig af privatforsikringer.
Populære forsikringer
Forsikringer handler rigtig meget om samfundsansvar. Om ikke at stå alene når uheldet eller skaden sker. Om at forebygge hvor vi kan. Om sammen at skabe tryghed og sikkerhed.
Hos Forsia Forsikring er levereglen ”hos os er du aldrig alene” – og netop derfor har vi fokus på vores kunder, fællesskabet som vi har sammen og hver for sig samt en god arbejdsplads til vores medarbejdere. Mest af alt handler det om at skabe en tryg hverdag og sikker fremtid for os alle. Dermed ønsker vi også at bakke op om et mere bæredygtigt samfund til gavn for vores nuværende kunder og næste generation af kunder.
Vi ønsker at gøre bæredygtighed til en naturlig del af vores hverdag, og er startet med omtanke i hverdagen, hvor vi bidrager på forskellig vis, alt imens vi bliver klogere.
Vil du vide mere?
Det starter med omtanke i hverdagen
Den ene direkte miljøpåvirkning, som Forsia Forsikring har, er fra vores bygninger. Derfor gør vi en indsats i forhold til at minimere energiforbruget på vores forskellige kundecentre/kompetencecentre i Danmark.
Vi udskifter alt belysning til LED-belysning, der samtidig minder om dagslys. Dermed reducerer vi elforbruget væsentligt, samtidig med at dagslyset er med til at optimere medarbejdernes trivsel.
Vi har etableret elladestander, så det er nemt for medarbejderne at vælge grønt, og har også åbnet for at offentligheden kan benytte elladestanderne.
For at reducere forbrug til varmeregulering tester vi anlæg med natprogram, der kan være tændt om natten, hvor strømmen er billigst, og udnytte varme/kulde om dagen. Samtidig testes selektiv opvarmning, så lokaler kun opvarmes, når de benyttes.
Vores kantine i Aabenraa arbejder målrettet og med succes ift. at minimere madspild. Bl.a. reduceres kød-forbruget væsentligt ved at lave potionsanretninger, ligesom ugens rester bliver brugt til fredagens ”alt-det-bedste-fra-ugen”.
Vi udvikler løbende på vores digitale løsninger, så vi kan tilbyde kunderne bedre tilgængelighed og mulighed for at ”gøre det selv” alle døgnets timer. Herigennem benytter vi online dialog, hvorved vi opnår besparelser på kørsel/transport, og vi lykkes med at minimere print og papirforbrug med online udsendelser.
Assurandør-besøg i private hjem er en del af vores tilbud til kunden. For at minimere miljøbelastningen ifm. transport arbejder vi hen imod at have assurandører bosat i alle dele af Danmark.
Alt vores brugte IT-udstyr går til Foxway, der har mange års erfaring med IT-genbrug. Dermed sikre vi, at brugt IT-udstyr bliver genbrugt, ikke skrottet.
Hos os er du aldrig alene – gælder også internt. Dermed har medarbejdere deltaget i workshops, hvor der er blevet delt begejstring og bekymring. Men hvor der også blev igangsat et ”kundeunivers af aktiviteter”, der skal danne rammen for, at der også er handling bag ordene. Derigennem ønsker vi at opnå trivsel, samarbejde og medarbejdertilfredshed.
Vores medarbejdertilfredsheden ligger på et højt niveau med 83 point mod et branchegennemsnit på 74 (Gais-måling 2021).
Tilfredsheden kommer af forskellige tiltag, hvor vi bl.a. har fokus på medarbejdernes sundhed med en kantine, der tilbyder sundt og ”blodsukkerstabil” kost, og fitnessfaciliteter, der bidrager til både motion og socialt samvær med kollegaer. Medarbejderne har adgang til sundhedsforsikring, tandforsikring, massageordning og forskellige medarbejderrabatter. Vi har politikker på sygefravær, stress og trivsel, rygning, chikane og mobning, ledelse og samarbejder – samt en whistleblowerordning.
Vi forsøger at opnå diversitet ved at have en fornuftig fordeling af mænd og kvinder samt alder på arbejdspladsen. Vi gør plads til unge, der er på vej ud i arbejdslivet, via uddannelse af finanselever og praktikanter.
Derudover har vi et ledelseskodeks, der handler om: holdning + indsats = resultater. Dermed går ledelsen foran i forhold til rette holdninger og mindset.
Med vores kundeløfte ”hos os er du aldrig alene” ønsker vi at skabe en hverdag med tryghed og sikkerhed. Vores kunder skal vide, at vi er der for dem, når de har en skade/ulykke – men også når de ikke har. Det gør vi gennem tilgængelighed og den personlige kontakt.
Vores telefon 98 98 98 98 bliver i arbejdstiden besvaret af vores dygtige medarbejdere inden for 30 sekunder 90% af tiden – og med døgnbemanding uden for åbningstid. Vores bil- og tingskadeafdeling besvarer som udgangspunkt en skadeanmeldelse inden for 1 arbejdsdøgn.
Dette kombineres med, at vi hele tiden udvikler vores online miljø og digitale løsninger. Vores kunder skal opleve tilgængelighed døgnet rundt gennem tidssvarende online værktøjer, der personaliseres mere og mere. I 2022 lancerede vi en ny Min side, der netop er udviklet i samarbejde med kunderne – og som løbende vil blive forbedret og udviklet i forhold til den feedback, som vi får. Målet er at levere en løsning, hvor kunderne online kan finde alt dét, de har brug for som forsikringskunde, på ét sted. Med digitale værktøjer og digital dialog minimerer vi miljøbelastningen.
Når vi opfordrer kunderne til digital dialog, skal vi også skabe tryghed omkring digitale data. Derfor arbejder vi dagligt med et højt niveau af IT-sikkerhed og beredskab. Derudover får kunderne øget sikkerhed gennem Cybersikring og alarm , der er en inkluderet i indboforsikringen.
Andre bidrag, der løbende udvikles:
Forebyggelse af ulykker og skader (både i hjemmet, ved fritidsaktiviteter, på jobbet og online). En indsats, der gør, at vi minimerer den miljøbelastning, der ofte følger af en ulykke eller skade. Dette gør vi ved at tilbyde produkter og tjenester, der kan bidrage til at minimere eller forebygge, at skaden/uheldet sker, som f.eks.:
Vores kundetilfredshed ligger på et niveau, som er over gennemsnittet for branchen. (EPSI brancheanalyse 2022).
Vi dyrker fællesskabet omkring os. Både det vi har med vores kunder som et kundeejet forsikringsselskab, men også de lokale fællesskaber, som kunderne har med hinanden – og som er med til at sikre at hos os er du aldrig alene.
Derfor har vi en pulje, der støtter lokale fællesskaber i hele Danmark. Alle kunder kan ansøge om støtte til lige netop deres lokale fællesskab. Vi tror på, at det er noget, der styrker fællesskabet, og dermed er med til at reducere den ensomhed, som fylder meget for mange i vores samfund.
Derudover støtter vi udvalgte eliteklubber for derigennem at bidrage til ”det vi er fælles om”, og vi er med, når der samles ind til Danmark indsamlingen, Knæk Cancer og Julemærkehjemmene. Fordi når vi står sammen, er vi stærkere. Se mere om vores sponsorater og støtte her.
Vi har også en tradition for at støtte de frivillige brandværn ift. at øge deres sikkerhed, når de rykker ud for at hjælpe alle i lokalsamfundet – og dermed begrænser skaden.
Kundeløfte
Hos os er du aldrig alene
Forsia Forsikring er dit forsikringsselskab, som altid hjælper dig godt videre, når du har haft en skade eller et uheld, uanset hvor i Danmark du bor.
Hver dag gør vi os umage for at give ”lidt ekstra” – både overfor dig som kunde og samarbejdspartner, men også overfor hinanden – fordi vi tror på, at det er i fællesskabet og i samspillet med hinanden, at vi finder de bedste løsninger.
Det er derfor, vi siger, hos os er du aldrig alene.
Fællesskabspulje
Vil du søge støtte til dit lokale fællesskab?
Via vores fællesskabspulje kan alle kunder søge om støtte til deres eget lokale fællesskaber. Det er muligt at ansøge om op til 10.000 kr.