Undgå skader med ukrudtsbrænderen

Sommerens lune vejr er højsæson for bekæmpelse af ukrudt. I dag bruger mange danskere ofte ukrudtsbrænderen til at komme til bunds med ukrudtet. Ukrudtsbrænderen er effektiv til at fjerne ukrudt, men den kan også medføre brandfare og skade, hvis du ikke passer på.

Mere end 250 brande årligt

Når du skal fjerne ukrudt mellem fliser, belægninger, gårdspladsen osv., så er ukrudtsbrænderen nem at tage i brug, for den svitser ukrudtet nemt. Desværre kommer mange hvert år galt af sted med deres ukrudtsbrænder.

I snit sker der mere end 250 brande årligt forårsaget af uforsigtig eller uopmærksom brug af ukrudtsbrænderen.* En enkel glød, gnist eller flamme fra din ukrudtsbrænder kan hurtigt udvikle sig katastrofalt. Det kan eksempelvis koste havemøbler, skure og carporte eller i værste fald dit hus. Derfor får du tips til at forebygge uheld med din ukrudtsbrænder.

*Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Sådan bruger du ukrudtsbrænderen sikkert

  • Tjek om slangen er slidt eller mørnet og om tilslutningerne er tætte.
  • Køb gas, som passer til ukrudtsbrænderen.
  • Brænd ikke ukrudtet i tørre perioder eller i blæsevejr – tjek, om der er afbrændingsforbud.
  • Brænd kun ukrudt, når beplantning m.m. er fugtig, f.eks. efter regnvejr.
  • Hold afstand til bygninger, genstande, beplantning og andet brandbart.
  • Hold altid øje med flammen og lad aldrig ukrudtsbrænderen ligge tændt uden opsyn.
  • Ukrudt skal svitses kort og ikke brændes. Så visner det efter få dage.
  • Hav vand i nærheden, så du hurtigt kan slukke en eventuel brand.
  • Tjek at der ikke ligger gløder tilbage, når du er færdig.
  • Afmonter gasflaske efter brug.

Hvornår er det bedst at bruge ukrudtsbrænder?

Det er særligt vigtigt at komme i gang i foråret, inden ukrudtet er blevet for højt, helst ikke over 3 cm og gerne lavere. Det er nemmest at varmebehandle på nyspiret ukrudt. Det vil dø efter kort varmebehandling, så du kan spare tid og gas.

Har du styr på din husforsikring?

Få en skræddersyet husforsikring af din bolig, så du og familien kan føle jer tryg. Der er flere tilvalgsdækninger. Dit indbo er forsikret i tilfælde af brand, vand og tyveri, ligesom du er ansvars- og retshjælpsforsikret.

Husforsikring

Hvad synes du om artiklen?

Bolig og bygning

Andre artikler om bolig og bygning

Nyhedsbrev

Få årstidens tips til at forebygge skader

Få årstidens tips og rådgivning til at passe på dine ting, dig selv og dem du holder af. Ingen reklame, bare gode råd som er lige til at gå til, når du har brug for det.

Få et tilbud

Få et tilbud på dine forsikringer

Udfyld formularen, så ringer vi til dig.

Anvendes på Mobil "Få et Tilbud" pop-up menu

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.