Er du kunde med tidligere ETU-produkter? Find Mine sider, se dine policer og anmeld skade her.

Undgå rotter i boligen

En rotte kan med sine kraftige tænder gnave sig igennem det meste og er smidig nok til at kunne kravle igennem åbninger på helt ned til 2 cm. Skadedyret kan give alvorlige problemer, men følger du vores råd, kan du være på forkant og forebygge skaderne.

Hvorfor er rotter et skadedyr?

Rotter er en af de værste skadedyr, som formerer sig voldsomt grundet gunstige levevilkår og resistens over for gift. Derfor er en effektiv rottesikring yderst vigtigt for at undgå skader. Rotter kan lave en masse ravage, f.eks. ødelægge isolering og installationer, men de kan også overføre alvorlige sygdomme til mennesker med bakterier, som de har samlet til sig fra kloakken.

Hvornår kommer rotterne frem?

Rotter kommer særligt frem efter skybrud og oversvømmelser, hvor de skylles ud af kloakkerne og derfor søger et nyt sted at bo. Desuden søger de også indenfor, når det bliver koldt og frosten sætter ind.

Hvad skal du være opmærksom på?

Oplever du puslen, gnavelyde, hvin og skrig på loftet, gnaveri i madrester og affald, kloaklugt og huller i græsset eller i flisebelægninger, så kan det skyldes rotter. Har du opdaget rotter i eller omkring din bolig, er det vigtigt, at du hurtigt tager affære.

Sådan undgår du rotter

  • Tjek dit hus grundigt igennem, herunder om ydermure, døre, vinduer og tag tætte. Er ventilationsriste i sokkel og mur intakte?
  • Tjek kloak, afløb, vandlåse, nedløbsbrønde og rørledninger for utætheder og blindgyder.
  • Fastgør afløbsriste i din bolig. Normalt er der vandlås på alle afløb, men i ældre boliger kan vandlåsen mangle, og så er det en god idé at sætte afløbsriste fast med skruer.
  • Montér en rottespærre i kloakken.
  • Smid madrester og affald fra køkkenet direkte i en sikret skraldespand.
  • Fjern haveaffald, hæv brændestablen og rottesikre terrassen.
  • Fjern kompostbunke, fuglefoder og nedfalden frugt på græsplænen.
  • Hav ikke dyrefoder eller andet spiseligt stående fremme i skure mv.
  • Reparer huller og revner i sokkel og murværk.
  • Klip buskads som står op ad husmuren, så rotter ikke kan kravle ind.
  • Undgå rod og storskrald i have, skur og garage, da det er gode gemmesteder. Ryd op og kør storskrald på genbrugspladsen.

Bliv korrekt forsikret

For at få dækket skader forvoldt af skadedyr kræver det, at du har tegnet en udvidet husdækning.

Se vores husforsikring

Anmeld rotter til kommunen

Hvis du opdager en rotte på egen grund eller andre steder, skal du indberette det til din kommune. Du anmelder det online på borger.dk, og så klarer kommunens skadedyrsbekæmper selve bekæmpelsen af rotterne.

Montér en rottespærre og undgå rotter

Rottebekæmpelse er vigtig, for rotter formerer sig hurtigt. Hvis du vil undgå rotter, kan du med fordel installere en rottespærre i kloakken. Så kan du holde rotterne ude af boligen og forebygge skader.

Er du kunde hos os, kan du bestille en rottespærre med en fordelagtig rabat. Vi samarbejder med KloakTek, som er en af Danmarks førende virksomheder inden for bekæmpelse af rotter.

Læs mere

Hvad synes du om artiklen?

Bolig og bygning

Andre artikler om bolig og bygning

Nyhedsbrev

Få årstidens tips til at forebygge skader

Få årstidens tips og rådgivning til at passe på dine ting, dig selv og dem du holder af. Ingen reklame, bare gode råd som er lige til at gå til, når du har brug for det.

Få et tilbud

Få et tilbud på dine forsikringer

Udfyld formularen, så ringer vi til dig.

Anvendes på Mobil "Få et Tilbud" pop-up menu

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.