Forsia Forsikring overtog pr. 01.11.2024 dele af ETU Forsikrings privatportefølje. Læs mere om overgangen her.

Undgå stormskade på din bolig

Har du sikret din bolig mod stormskader? Når der er kraftigt stormvejr med op til vindstød af orkanstyrke, kan det give risiko for skader på bygninger. Hvis din bolig ligger nær et kystområde, kan der være risiko for stormflod. Det er derfor altid vigtigt at forebygge, så du kan minimere risikoen for stormskader.

Hvornår er der tale om stormvejr?

En storm er et blæsevejr, som er kraftigere end kuling. Ud fra Beaufort-skalaen inddeles den i storm og stærk storm. Ved storm kan træer rives op, og der kan ske alvorlige skader på bygninger. Stormens vindstyrke ligger mellem 24,5 og 32,6 m/s. Kilde: dmi.dk

Ofte kan et voldsomt stormvejr forudses, og det giver mulighed for at forberede sig. Hvis du løbende vedligeholder din ejendom kan du undgå de fleste stormskader. Vi har samlet en række gode råd til, hvordan du bedst muligt kan undgå stormskader.

Stormvejr på vej

  • Tjek huset igennem for løse tagsten, revner eller utætheder i tag eller murværk.
  • Ryd op omkring huset og fjern løse genstande (havemøbler, legetøj, havekrukker, haveredskaber m.m.).
  • Læg flagstangen ned og fastgør trampolinen/vend den på hovedet.
  • Luk alle døre og vinduer i din bolig. Tjek også i drivhus og skur.
  • Hav telefonen opladt, stearinlys og lommelygte klar.
  • Parker ikke bilen hvor der kan falder grene eller tagsten ned.
  • Bor du nær et kystområde, er det en god idé at finde sandsække frem.
  • Fjerne rådne og løstsiddende grene fra træer og have.
  • Forsøg ikke at begrænse en skade eller gå udenfor i stormvejret.

Har du den rigtige dækning?

Du skal have den rigtige dækning, så du kan føle dig fuldstændig tryg – også hvis uheldet er ude. Lad os sammen gennemgå dine forsikringer, så du får en dækning, som passer til dine behov.

Se vores husforsikring

Langsigtet forebyggelse

Ved at vedligeholde din bolig og udendørsarealerne jævnligt, er risikoen mindre for at få stormskader.

  • Tjek murværket for revner, utætheder og løse mursten.
  • Tjek om tagsten eller tagplader sidder ordentligt fast.
  • Sørg for, at tagrender, nedløbsrør og udhæng m.m. er fastgjorte.
  • Tjek, at dine bygninger og udendørs installationer er i god stand.
  • Beskær træer og fjerne løstsiddende grene. Står der store træer tæt ved din bolig bør du overveje at fælde dem.

Er skaden sket?

Hvis stormvejret har medført skade på din bolig, er det vigtigt at minimere skaden, så den ikke bliver større.

  • Dæk ødelagte vinduer og døre til med træplader.
  • Luk huller i taget eller dæk dem til med presenning.
  • Ved strømsvigt skal du huske at tjekke din fryser og indholdet.
  • Gem kvitteringer for de udgifter, som du har haft til materielindkøb og håndværkerassistance.
  • Tag fotos af det ødelagte. Smid det ikke ud, før du har snakket med os.

Pas på dig selv. Afdæk ikke skaden midt i stormvejret, da det kan medføre fare.

Anmeld stormskade

Ved en pludselig opstået skade, kan du have akut brug for hjælp. Du kan altid komme i kontakt med os, da vi altid har en taksator på vagt uden for åbningstiden.

Har du brug for hurtig hjælp, kan du kontakt os på tlf. 98 98 98 98.

Ring 112, hvis der er sket en alvorlig skade på din bolig.

Ved stormflodsvarsling

Bor du i et risikoområde, kan du minimere skaderne ved at:

  • Flytte løsøre (herunder møbler) til dele af bygningen, hvor skaden på løsøret bliver mindst mulig.
  • Forhindre vandet i at trænge ind i bygningen ved at lukke døre, vinduer, spjæld mv.
  • Tilkalde assistance fra f.eks. de lokale beredskab ved behov.
Læs mere om stormflod

Hvad synes du om artiklen?

Bolig og bygning

Andre artikler om bolig og bygning

Nyhedsbrev

Få årstidens tips til at forebygge skader

Få årstidens tips og rådgivning til at passe på dine ting, dig selv og dem du holder af. Ingen reklame, bare gode råd som er lige til at gå til, når du har brug for det.

Få et tilbud

Få et tilbud på dine forsikringer

Udfyld formularen, så ringer vi til dig.

Anvendes på Mobil "Få et Tilbud" pop-up menu

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.