Undgå cykelulykker i trafikken

Efteråret nærmer sig og det betyder, at vi går de mørke måneder i møde. Som cyklist er det vigtigt, at du har styr på din sikkerhed, for du er særligt udsat på vejene i både byer og på landet. Bliver du overset af en bilist, kan du komme alvorligt til skade.

Vidste du, at over 2.600 cyklister hvert år er i kontakt med skadestuen med hoved- og halslæsioner? (kilde: Sikkertrafik.dk)

Derfor er det vigtigt, at overholde færdselsreglerne, være synlig og brug tid på at orientere dig i trafikken, så du kan komme sikkert frem.

Sådan forebygger du ulykker på cykel

Vær med til at minimere risikoen for uheld med cykler i trafikken ved at følge vores tips.

  • Husk cykelhjelmen. Den reducerer risikoen for alvorlige hovedskader med ca. 60%, hvis du styrter på din cykel (kilde: sikkertrafik.dk)
  • Tjek at cykellygterne virker, og at de kan ses på min. 300 meters afstand. Lygter skal være tændt i lygtetændingstiden (fra solnedgang til solopgang, og ved nedsat sigtbarhed, f.eks. i tåge eller regnvejr).
  • Sæt reflekser på cyklen og brug en refleksvest, så du bliver set i mørke.
  • Brug pangfarver på din cykel – det gør dig synlig i dagslys og tusmørke. Det er stærke farver som f.eks. neongul, neon-orange og neon-grøn.
  • Tjek at ringklokke virker.
  • Tjek bremser, bremseklodser og kabler for slid og skader.
  • Tjek om cykelkæder m.m. skal smørres eller justeres.
  • Overhold færdselsreglerne. De beskytter dig og andre i trafikken.
  • Giv tegn i god tid når du skal dreje eller stoppe op. Forvent ikke, at andre kan forudse, hvad du vil.
  • Undgå musik i ørerne, da det kan distrahere, så du ikke er opmærksom på trafikken.

Brug din cykelhjelm korrekt

På med cykelhjelmen – det er sund fornuft. Men ved du hvordan den skal bruges? Cykelhjelmen skal sidde korrekt for at beskytte bedst muligt.

  • Sørg for, at hjelmen sidder rigtigt – den skal dække både pande, tindinger og baghoved. Hjelmen skal sidde vandret med 2-3 cm fra øjenbrynene til hjelmens forkant. Husk at spænde nakkespændet.
  • Hjelmen skal indstilles og strammes, så den ikke kan rutsje rundt på hovedet. Der må kun være plads til to fingre mellem rem og hage. Tjek jævnligt, at spænderne er stramme.
  • Hjelmen skal passe til dit hoved i størrelsen og sidde godt, så du får lyst til at bruge den til din cykeltur.
  • Skift cykelhjelmen ud, hvis den gamle har fået et hårdt slag.
  • Tjek, at din cykelhjelm har et CE-mærke og et EN 1078-godkendelsesmærkat, så den overholder de europæiske standarder.

Har du styr på din ulykkesforsikring?

Det er dit valg, hvordan din ulykkesforsikring skal sammensættes. Du kan f.eks. tilvælge strakserstatning og farlig sport-dækning.

Se ulykkesforsikring

Senest revideret: 16. september 2026

Hvad synes du om artiklen?

Vurdering(Påkrævet)

Trafiksikkerhed

Andre artikler

Nyhedsbrev

Få årstidens tips til at forebygge skader

Få årstidens tips og rådgivning til at passe på dine ting, dig selv og dem du holder af. Ingen reklame, bare gode råd som er lige til at gå til, når du har brug for det.

ikon_kryds_luk_grøn
ikon_kryds_luk_grøn

Få et tilbud

Få et tilbud på dine forsikringer

Udfyld formularen, så ringer vi til dig.

Anvendes på Mobil "Få et Tilbud" pop-up menu

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.