Sæt dit præg på fremtidens forsikring

Hos Forsia Forsikring samler vi på dygtige kolleger – og vi er altid på udkig efter flere!

Uanset om du er nyuddannet eller erfaren på jobmarkedet, finder du spændende karrieremuligheder hos os. Her får du mulighed for at tage ansvar, udfordre dig selv og sætte dit personlige præg – samtidig med, at du bidrager til at forme fremtidens forsikring.

Et stærkt team på tværs af Danmark

Du bliver en del af et ambitiøst team med omkring 180 medarbejdere, som arbejder ud fra afdelinger i Aabenraa, Odense, Esbjerg og København.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi løfter i fællesskab og hepper på hinanden – selvfølgelig med udgangspunkt i Hos os er du aldrig alene.

Fra studiejob til specialist – vi baner vejen

Der er mange veje ind i forsikringsbranchen – og vi hjælper dig gerne med at finde din.

Måske starter du som administrativ medarbejder i skadeafdelingen eller som kunderådgiver i vores kundecenter – og senere udvikler dig til noget helt tredje. Uddannelsen på Forsikringsakademiet får du selvfølgelig betalt.

Du kan også tage hul på din karriere som finanselev i et 2-årigt forløb, hvor du får en god bred uddannelse med masser af praktisk erfaring. Det giver dig et stærkt springbræt til din fremtid inden for forsikringsbranchen.

Eller også begynder du med et studiejob inden for f.eks. IT, Jura, Økonomi, Marketing eller noget helt andet. Her får du værdifuld erfaring til CV’et, som skiller sig ud, mens du lærer branchen at kende.

Hvad får du hos os?

Vi vil gerne have glæde af både din faglighed og personlighed – til gengæld får du selvfølgelig en masse igen! F.eks.:

En hverdag fyldt med energi, grin og gode kollegaer

Mulighed for ansvar, læring og faglig udvikling

Korte beslutningsveje, hvor dine idéer hurtigt kan blive til virkelighed

En uformel kultur, hvor vi hjælper hinanden og fejrer succeser sammen

Høj trivsel, der skaber motivation, overskud og stærkt samarbejde

Fordele der gør en forskel

Hos Forsia Forsikring får du både udvikling, trivsel og gode vilkår.

Men hvad betyder det egentlig i hverdagen?

Hos os får du tid til fordybelse og mulighed for at dygtiggøre dig med kurser og videreuddannelse, så du kan styrke din faglighed.

Vi ved også, at balance mellem arbejde og fritid er vigtig. Derfor tilbyder vi bl.a. fleksible rammer, sundhedsforsikring, sund frokostordning og kollegaklub med sociale arrangementer, hvor du kan lære dine kollegaer at kende.

Trivsel står højt på vores dagsorden – og det kan mærkes. 

Vi passer på hinanden, har en stærk fællesskabende kultur, og vi scorer højt på vores årlige trivselsmåling.

Fordele

Her får du personalegoder

Sund frokostordning for alle

Vores dygtige kantineteam sørger hver dag for, at frokosten på hovedkontoret i Aabenraa er sund, hjemmelavet og varieret.

Fredagen starter vi altid med lækker morgenmad, og indimellem bliver der skruet op for sjove temauger som f.eks. streetfood, gourmet eller Halloween.

Medarbejderne i Esbjerg, Odense og København har naturligvis også deres egne lækre kantineordninger, så alle kan nyde god mad i hverdagen.

Takket være vores kantineteam får vi mere energi i hverdagen – og bedre samarbejde og en endnu sjovere arbejdsdag.

Vil du være vores nye kollega?

Vi har store ambitioner for fremtidens forsikring og søger løbende nye kollegaer til vores fællesskab!

Er du interesseret i at arbejde hos Forsia Forsikring, kan du se, hvilke ledige stillinger vi har i øjeblikket.

Se ledige stillinger

Følg os på LinkedIn

Her deler vi løbende karriererelaterede nyheder og nyt fra Forsia Forsikring.

Gå til LinkedIn

Værd at vide

Du finder alle vores ledige stillinger her. I stillingsopslaget er angivet, hvordan du sender din ansøgning til os.

  • Du får en bekræftelse, når vi har modtaget din ansøgning.
  • Efter endt ansøgningsfrist gennemgår vi ansøgningerne og kalder relevante kandidater til samtale.
  • Normalt afholder vi 2 samtaler. Ved den første samtale skal vi blot ”kigge hinanden an”. Mens den anden samtale indeholder test og mere uddybende samtale.
  • Herefter beder vi normalt om et par referencepersoner.
  • Hvis du får jobbet tilbud, vil forløbet blive afsluttet med lønaftale og kontrakt.
  • Alle ansøgere får besked, så snart forløbet er afsluttet

Du skal føle dig velkommen, når du starter hos os. Derfor sørger vi for, at du får et introduktions program, der sikrer, at du kommer godt i gang, får mødt dine kollegaer og får oplæring i systemer, opgaver m.v. Og bare rolig, der er masser af søde kollegaer til at guide dig undervejs.

Se mere om behandling af persondata og persondatapolitik her.

Ud over at du bliver en del af et team, hvor samarbejde og hjælpsomhed er hverdag, og hvor smilet kommer let, så har vi også en række personalegoder.

Du får kantineordning med sund mad hver dag, fitnessrum, sundhedsforsikring, festlige arrangementer, attraktiv pensionsordning og gode priser på dine egne private forsikringer.

Ja, vi har løbende praktikanter. Hold øje med nye praktikmuligheder her.