Min side er utilgængelig fra 05.09.24 - 09.09.24 grundet opdateringer. Læs mere og anmeld skade her.

Er dit helbred klar til rejsen?

Få en medicinsk forhåndsvurdering før din rejse. Det kan give ro i maven, så du ved, om din rejseforsikring dækker, hvis du får brug for behandling af en eksisterende eller kronisk sygdom på din rejse.

Sådan fungerer det

  • Bestil din medicinske forhåndsvurdering igennem SOS International her.
  • Vær opmærksom på, at du tidligst kan få en forhåndsvurdering to måneder før din afrejse.
  • Udgiften til den medicinske forhåndsvurdering er omfattet af din rejseforsikring, hvis rejseforsikringen dækker det land, som du rejser til.
  • Din medicinske forhåndsvurdering gælder kun for den pågældende rejse. Hvis du skal på flere rejser inden for de nærmeste to måneder, kan SOS International lave en samlet medicinsk forhåndsvurdering.

Vær opmærksom

Din rejseforsikring omfatter ikke behandling af kroniske eller eksisterende sygdomme, som indenfor de seneste to måneder før afrejsen har medført hospitalsindlæggelse eller ændret medicinering – eller hvis du er henvist til yderligere udredning/behandling. Rejser du på trods heraf, vil du selv skulle afholde eventuelle udgifter. Der kan dog være dækning, hvis du har fået foretaget en medicinsk forhåndsvurdering, som godkendes. 

I hvilke tilfælde er det nødvendigt?

Du skal have en medicinsk forhåndsvurdering, hvis du:

  • Afventer en undersøgelse eller operation.
  • Har fået konstateret en ny sygdom inden for to måneder før din afrejse.
  • Har en eksisterende eller kronisk sygdom, som du har fået behandling for inden for to måneder før din afrejse.
  • Har fået en medicinændring inden for to måneder før din afrejse.
  • Har fået behandling for en skade inden for to måneder før din afrejse.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar om medicinsk forhåndsvurdering

Få et samlet overblik over spørgsmål og svar relateret til medicinsk forhåndsvurdering.

Med en medicinsk forhåndsvurdering kan du få at vide, om din kroniske eller eksisterende sygdom også vil være dækket på din rejse, hvis du får brug for behandling.

Når du skal have din medicinske forhåndsvurdering, skal du have følgende klar:

  • Rejseinformation om din kommende rejse.
  • Relevante medicinske dokumenter eller lægeerklæringer.
  • Policenummeret på din rejseforsikring (det er det samme som for din indboforsikring). Du kan finde dit policenummer på Min side.

Du kan først få en forhåndsvurdering, når der er max to måneder til din rejse.

Din rejseforsikring dækker normalt kun akut opstået sygdom og tilskadekomst, som er opstået på rejsen. Med en medicinsk forhåndsvurdering bliver du klar over, om du kan få dækket udgifter til behandling af din kroniske eller eksisterende sygdom på din rejse. Det er en tryghed til dig, så du ved, hvordan du er stillet, hvis der opstår forværring i din tilstand på rejsen.

Du skal få foretaget en medicinsk forhåndsvurdering i følgende tilfælde:

  • Hvis du har en kronisk eller eksisterende sygdom og har fået ny eller akut behandling inden for to måneder før din afrejse.
  • Hvis du har fået foretaget en medicinændring inden for to måneder før din afrejse.
  • Hvis du har fået konstateret en ny sygdom inden for to måneder før din afrejse.
  • Hvis du har fået behandling for en skade inden for to måneder før din afrejse.
  • Hvis du afventer en undersøgelse eller operation.

Det er SOS Internationals læger, som vurderer, hvordan du vil være dækket på rejseforsikringen.

Hvis du har fået en medicinsk forhåndsvurdering, og der sker ændringer inden du skal ud at rejse, som f.eks. medfører lægebehandling eller ændring i medicinen, skal du kontakte SOS International igen for at få en revurdering.

Det er hverken SOS international eller Forsia Forsikring, som bestemmer, om du må rejse. SOS international foretager kun en risikovurdering i forhold til dækningen på din rejseforsikring. Du bestemmer, om du trods forbehold i dækningen vil rejse og selv stå for dine eventuelle udgifter til behandling på rejsen.

Rejser du inden for EU/EØS landene kan du medbringe dit blå EU-sygesikringskort, som fås på Borgerservice eller bestilles via www.borger.dk. Det blå EU-sygesikringskort sikrer dig behandling på lige vilkår med det pågældende lands borgere. Kontakt Borgerservice for yderligere information.

Din medicinske forhåndsvurdering gælder kun for den pågældende rejse. Hvis du skal på flere rejser inden for de nærmeste to måneder, kan SOS International lave en samlet forhåndsvurdering.

Du kan finde yderligere information hos SOS International.

Tilbud

Få et tilbud på dine forsikringer

Udfyld formularen så ringer vi til dig.

Hos Forsia Forsikring passer vi godt på dine oplysninger. Se hvordan vi bruger dine oplysninger her.

Få hjælp døgnet rundt på rejsen

Vi har en samarbejdsaftale med SOS International, som sikrer dig tryghed på din rejse. Det betyder, at du kan få hjælp døgnet rundt – uanset hvor du er på din ferierejse.

Har du brug for akut assistance på rejsen, skal du ringe direkte til SOS International alarmcentral på tlf. +45 38 48 92 92.

Anmeld skade

Rejseforsikring

Bliv klogere på din skadesforebyggelse

Få et tilbud

Få et tilbud på dine forsikringer

Udfyld formularen, så ringer vi til dig.

Anvendes på Mobil "Få et Tilbud" pop-up menu

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.