Bliv godt forberedt til rejsen

Når du skal rejse på ferie, er det en god idé at være forberedt på forhånd. For at gøre det lettere for dig, har vi lavet en liste med gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, før du tager afsted på ferie.

Hvad skal du have styr på før afrejse?

Tjek dækningsområde og rejseperiode på din rejseforsikring

Det er vigtigt, at du tjekker hvilken af følgende dækninger, du har på din rejseforsikring: 

  • Hele verden (inkl. Tyrkiet)
  • Lande i EU (inkl. Norge, Island, Storbritannien, Lichtenstein og Schweiz)

OBS: Rejseforsikringen dækker ikke rejser i Danmark.

Som udgangspunkt dækker din rejseforsikring en rejseperiode op til 30 dage. Ved rejser på mere end 30 dage, skal du tegne en udvidet rejseperiode.

Tjek om du har en afbestillingsforsikring

En afbestillingsforsikring er god at have, hvis du bliver nødt til at aflyse din rejse til udlandet. Det kan f.eks. være akut opstået sygdom eller tilskadekomst hos dig eller dine nærmeste. Med en afbestillingsforsikring kan du få dækket det beløb, som du ikke har mulighed for at få refunderet hos din rejsearrangør.

Pak de vigtigste ting i håndbagagen

Selvom din bagage er dækket af din rejseforsikring, så anbefaler vi, at du pakker de vigtigste ting i håndbagagen, når du skal på flyrejse. Så har du det mest nødvendige ved hånden, hvis din bagage bliver forsinket eller stjålet.

Husk et gyldigt pas

Dit pas skal være gyldigt under hele rejsen. Vær opmærksom på, at der for nogle destinationer er krav om, at passet skal være gyldigt i et længere tidsrum end rejseperioden. Print gerne to eksemplarer af din pas, ét til håndbagagen og ét til kufferten.

Medbring det blå EU-sygesikringskort på ferien

Det blå EU-sygesikringskort giver adgang til behandling på samme vilkår, som borgerne i det land, du rejser i. Det blå EU-sygesikringskort skal bruges ved rejser til et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz.

Husk, at det blå EU-sygesikringskort kun dækker, hvis lægen, tandlægen eller sygehuset er tilknyttet den offentlige sygesikring i landet. EU-sygesikringskortet er gratis, og du kan bestille det her. Vær opmærksom på, at det tager 2-3 uger, fra du bestiller, til du modtager kortet.

Print dit Forsia Forsikring rejsekort

Du kan finde rejsekortet her. Rejsekortet har de mest nødvendige oplysninger, hvis uheldet er ude. Print gerne to eksemplarer, ét til håndbagagen og ét til kufferten.

Medicinsk forhåndsvurdering

Hvis du har en eksisterende eller kronisk sygdom, skal du få foretaget en medicinsk forhåndsvurdering af SOS International tidligst to måneder før afrejse. Vi har samlet en oversigt over, i hvilke tilfælde det er en god idé at få en medicinsk forhåndsvurdering.

Vær opmærksom ved ekstreme sportsaktiviteter

Husk at informere Forsia Forsikring før afrejse, hvis du på din ferie skal dyrke farlig sport som f.eks. dykning med trykflaske, bjergbestigning eller riverrafting. I tilfælde af at du skal dyrke en sport inden for kategorien farlig sport, kræver det en tilvalgsdækning til din ulykkesforsikring.

Giv bilen et ferietjek ved kør-selv-ferie

Skal du på kør-selv-ferie til udlandet, er det en god idé at få et værksted til at give din bil et ferietjek ift. dækkenes tilstand, klimaanlæg og opfyldning af olie, bremsevæske, kølervæske og sprinklervæske. Få flere tips til, hvordan du klargør din bil til ferien her.

Styr på det røde kort?

Er din bil kaskoforsikret, er bilen omfattet af Rødt Kort-ordningen fra SOS International. Med Rødt Kort kan du få SOS International redningshjælp til din bil i Europa. Du behøver ikke medbringe dit Rødt Kort, det er nok at have tlf. nr. til SOS International (+45 70 10 50 52). Du kan også hente Rødt Kort-appen til din telefon. Læs mere om Rødt og grønt kort.

Undersøg beløbsgrænser og bestil valuta før afrejse

For at undgå situationer hvor dit betalingskort, mod forventning, ikke virker i udlandet, kan det være en god idé at undersøge, om der er fastsat beløbsgrænser for det pågældende kort. Ønsker du at have lokal valuta med, er det ofte billigere at bestille hjemmefra.

Tjek Udenrigsministeriets rejsevejledning og download “Rejseklar”-appen

Hold dig opdateret omkring det land, du har planlagt din rejse til. Udenrigsministeriet har samlet nyttige informationer om forskellige rejsemål, som du finder her.

Hent Udenrigsministeriets app “Rejseklar”. Med appen kan du bl.a. tilmelde dig Danskerlisten og finde den nærmeste ambassade.

Har du styr på din rejseforsikring?

En god ferie kræver, at du kan føle dig tryg, når du skal ud at rejse. Om du skal på afslapningsferie med sol og strand, eller på en aktiv ferie med dine ski, så er det vigtigt, at du har styr på din rejseforsikring, før du rejser afsted.

Se vores rejseforsikring

4 nyttige informationer på ferien

Hvis du bliver udsat for tyveri på ferien

Meld tyveriet til det lokale politi, ellers dækker forsikringen ikke. Husk desuden at få en kvittering på anmeldelsen.

Hvis du mister eller får stjålet dit kreditkort

Ring til din bank og få kortet spærret med det samme. Udenfor din banks åbningstider kan du ringe til Nets på telefon:

+45 44 89 29 29 for Dankort og Visa/Dankort.

+45 44 89 27 50 for MasterCard og American Express

Hvis du behandles af en læge

Husk at gemme kvitteringen fra behandlingen, hvis du selv betaler.
Husk desuden at vise dit blå EU sygesikringskort.

Hvis din bagage bliver væk eller beskadiget

Bed flyselskabet, busselskabet eller lign. om dokumentation herpå. Herefter skal du kontakte vores samarbejdspartner SOS International angående skaden, da de vil behandle skaden for dig.

Få hjælp døgnet rundt på rejsen

Hvis du kommer til skade eller bliver syg på rejsen, kan du kontakte vores samarbejdspartner SOS International på tlf. +45 38 48 92 92.

De har åbent døgnet rundt og kan hjælpe dig uanset hvor i verden du befinder dig, f.eks. med at finde en læge eller et hospital i nærheden. Husk desuden at få dokumentation for dit lægebesøg.

SOS International

Hvad synes du om artiklen?

Rejse

Andre artikler om rejser

Nyhedsbrev

Få årstidens tips til at forebygge skader

Få årstidens tips og rådgivning til at passe på dine ting, dig selv og dem du holder af. Ingen reklame, bare gode råd som er lige til at gå til, når du har brug for det.

Få et tilbud

Få et tilbud på dine forsikringer

Udfyld formularen, så ringer vi til dig.

Anvendes på Mobil "Få et Tilbud" pop-up menu

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.